Lunar Liga og fællestræning 3. marts - 25. juni 2026

Pris: 800,00 DKK
3. marts 2026 - 25. juni 2026
Tirsdag: 17:00-21:00
Torsdag: 18:00-21:00
Instruktør:
Lasse Ellebæk Nielsen, Rasmus Hjortkær Oldrup
    Tilmeldingsfrist

    28. feb. 2026, kl. 23:59

    Betaling

    Via Dankort eller internationalt kreditkort & MobilePay Online

Trænere

Tirsdage er Lasse Ellebæk træner. Torsdage er Rasmus Hjortkær træner. Søndage kan muligvis også komme i spil. Det afhænger af antal tilmeldte.

Niveauinddelt træning

Der bliver lavet niveauinddelt træning. Dvs. trænerteamet vil inddele alle spillere i 3 forskellige niveauer, så man kommer til at træne med dem, som er så tæt på ens eget niveau som muligt.

Hvordan inddelingen af forskellige træninger helt præcist bliver ved vi først, når vi ved hvor mange spillere der har tilmeldt sig. Forhåbentlig kommer der ligeså mange spillere, som i sidste sæson hvor 135 spillere tilmeldte sig.

Det ligger fast, at træningerne vil køre tirsdage og torsdage. Tirsdage i tidsrummet kl. 17-21 og torsdage kl. 18-21. Og søndage kan måske også blive en mulighed, hvis der er mange tilmeldte.

Lunar Liga holdturnering

Der er i en vis udstrækning mulighed for at spille holdkampe i Lunar Ligaen, som er en holdturnering inden for padel, hvor man møder andre klubber/hold, og kan rykke op og ned i rækkerne.

Der er tilmeldt 4 damehold. Der er allerede tilknyttet spillere på disse damehold, nemlig de samme spillere, som også deltog på holdene sidste sæson. Så disse damehold er lukkede. På herresiden er der tilmeldt 9 hold, hvor 4 (måske 5) af holdene er åbne. Dvs. her udtages spillerne primært på baggrund af styrke, og det er trænerne, som udtager holdene.

Når man tilmelder sig her, så kan man tilkendegive om man ønsker at deltage på et lunar liga hold.

Spillerlicens

Når man spiller Lunar Liga holdkampe, så skal man have en spillerlicens. Den koster 100 kr. per år, og det er spilleren selv som skal afholde udgiften til denne licens. Så udover prisen for at tilmelde sig træningen, skal man også indregne denne udgift, hvis man ikke allerede har en licens i forvejen.

Aldersgrænse

Man skal være minimum 18 år for at deltage på disse træninger.

Aflysninger

Ved regnvejr må det forventes at træningen aflyses.