Fællestræning 11. august - 8. oktober 2026

1 ledige pladser
Pris: 700,00 DKK
11. aug. 2026 - 8. okt. 2026
Tirsdag: 17:00-21:00
Torsdag: 18:00-21:00
Instruktør:
Lasse Ellebæk Nielsen, Rasmus Hjortkær Oldrup
    Betaling

    Via Dankort eller internationalt kreditkort & MobilePay Online

Trænere

Trænere er Lasse Ellebæk og Rasmus Hjortkær. Hvis det skulle blive nødvendigt at lave træninger som bruger 5 eller 6 baner, så vil klubben sørge for, at der er 2 trænere på til disse træninger.

Niveauinddelt træning

Der bliver lavet niveauinddelt træning. Dvs. trænerteamet vil inddele alle spillere i 3 forskellige niveauer, så man kommer til at træne med dem, som er så tæt på ens eget niveau som muligt.

Hvordan inddelingen af forskellige træninger helt præcist bliver ved vi først, når vi ved hvor mange spillere der har tilmeldt sig. Forhåbentlig kommer der ligeså mange spillere, som i sidste sæson hvor 155 spillere tilmeldte sig.

Det ligger fast, at træningerne vil køre tirsdage og torsdage. Tirsdage i tidsrummet kl. 17-21 og torsdage kl. 18-21. Og derudover kan der blive udbudt enkelte andre dage hist og pist, hvis der er mange tilmeldte.

Lunar Liga holdturnering

Der er i en vis udstrækning mulighed for at spille holdkampe i Lunar Ligaen, som er en holdturnering inden for padel, hvor man møder andre klubber/hold, og kan rykke op og ned i rækkerne.

Et hold spiller ca. 6 holdkampe på en sæson. Og en sæson løber hen over 3-4 måneder.

Når man tilmelder sig til fællestræningen, så bliver man spurgt, om man ønsker at indgå på et Lunar Liga hold. En forudsætning for at klubben kan tilmelde hold til holdturneringen er, at der findes en holdkaptajn til hvert hold. Holdkaptajnens rolle er at aftale kampdatoer med de andre hold i puljen og få meldt hjemmekampene ind til klubben, så banerne kan blive reserveret. Derudover skal holdkaptajnen sikre, at der kan stilles hold fra gang til gang. Når man tilmelder sig fællestræningen bliver man derfor også spurgt om man kunne tænke sig at være holdkaptajn.

Spillerlicens

Når man spiller Lunar Liga holdkampe, så skal man have en spillerlicens. Den koster 100 kr. per år, og det er spilleren selv som skal afholde udgiften til denne licens. Så udover prisen for at tilmelde sig træningen, skal man også indregne denne udgift, hvis man ikke allerede har en licens i forvejen.

Aldersgrænse

Man skal være minimum 16 år for at deltage på disse træninger.

Aflysninger

Ved regnvejr må det forventes at træningen aflyses.